Grammatikalisering er et sproghistorisk begreb defineret i 1912 af Antoine Meillet som den proces, hvorved "et tidligere selvstændigt ord antager grammatisk karakter". Ofte medfører grammatikaliseringen af et ord, at det ændrer betydning fra det mere konkrete til det mere abstrakte, og at det undergår reduktioner i udtalen og slutter sig tættere til andre ord, enten som klitisk ord (se enklise) eller endelse.
Et eksempel er den danske endelse -lig i ord som farlig, ærlig mfl., der går tilbage til fællesgermansk *-līkaz 'som er af en bestemt skikkelse'. Som selvstændigt ord findes stadig lig (med betydningen 'dødt legeme'), der har samme oprindelse som endelsen.
Fra midten af 1980'erne er grammatikalisering blevet gjort til genstand for en intensiv udforskning som en af de vigtigste diakrone processer i sprogs udvikling. Nogle sprogforskere benytter termen i en udvidet betydning, hvor den dækker over alle de måder, hvorpå nye grammatiske mønstre, både morfologiske og syntaktiske, kan opstå.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.