Et gnistkammer er en strålingsdetektor til ladede partikler. Et gnistkammer består i princippet af to parallelle tynde elektrisk ledende plader, der forbindes til en højspændingskilde på flere tusinde volt. Afstanden mellem pladerne er lille (ned til 0,1 mm), og hulrummet er fyldt med en blanding af ædelgas og mere komplekse gasser ved højt tryk (op til 12 bar). En partikel, der passerer igennem gnistkammeret, ioniserer gassen og løsriver elektroner. Disse accelereres i det elektriske felt og starter mange nye ioniseringer, der udvikler sig til en gnist. Elektronerne ankommer til anoden inden for et kort tidsrum, og den elektriske udladning kan detekteres som en ladningspuls. I et moderne gnistkammer er præcisionen i tidsbestemmelsen bedre end ca. 25∙10-12 s.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig