Garrafeira, (port., af garrafa 'flaske', af arab. gharafa 'hælde op, øse'), portugisisk betegnelse for kvalitetsvine fra gode årgange. Betegnelsen indebærer, at rødvine skal lagres mindst to år på fad eller tank og ligge et år på flaske, før de må sælges; hvidvine skal kun lagres et halvt år og ligge et halvt år på flaske.