garífuna

Garífuna, folk, der lever langs den caribiske kyst i Belize, Guatemala, Honduras og Nicaragua. Garífuna, der traditionelt har ernæret sig ved fiskeri og plantagearbejde, opstod som en blanding af indianere og afrikanske slaver, der i 1790'erne blev forflyttet fra øen St. Vincent i Caribien til Belize.

Sproget garífuna eller sort carib er et arawakisk sprog; det tales af ca. 100.000, især i Honduras og Belize.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig