Gallikanisme er fremhævelsen af den franske kirkes særpræg som katolsk nationalkirke.

Faktaboks

Etymologi
Ordet gallikanisme kommer af fransk gallicanisme, af middellatin gallicanus 'fra Gallien' og -isme.

Gallikanismen opstod i senmiddelalderen (ved Den Pragmatiske Sanktion i Bourges 1438) ud fra ønsket om en bedre balance mellem pavens og biskoppernes magt. Under en strid med paven fik Ludvig 14. i 1682 støtte af Frankrigs biskopper, der under ledelse af Jacques Bénigne Bossuet udformede gallikanismens grundsætninger (Declaratio cleri gallicani). I den efterfølgende krise gav kongen efter, og pavemagten genvandt sin dominans. Dog har de gallikanske tankegange bevaret deres appel i den franske kirke.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig