Galicisk eller galego er et iberoromansk sprog, der tales af ca. 2,3 millioner mennesker (2012) i Galicien, i det nordligste Portugal og i den vestligste del af León i Spanien. Det er tæt beslægtet med portugisisk.

Faktaboks

Også kendt som

galego

Det galiciske sprogs kulturhistorie

Indtil 1200-tallet skelnede man der ikke mellem galicisk og portugisisk; efter ca. 1500 havde galicisk i mere end 300 år lav status og var næsten uden litteratur; dog levede den provencalskpåvirkede middelalderlige trubadurtradition videre i en mundtlig og folkelig digtning.

Efter en renæssance i 1800-tallet blev galicisk i 1981 officielt sprog i Galicien på linje med spansk. Ca. 80 procent af befolkningen i Galicien taler galicisk. Tosprogethed er udbredt; især den yngre del af bybefolkningen foretrækker dog spansk.

Sproglige træk

Fonologi og lydudviklinger

Galicisk, der har flere lighedspunkter med portugisisk end med spansk, har dog ikke nasalvokaler og stemte s-lyde. Desuden bortfalder visse vokaler og konsonanter, fx n og l mellem vokaler, jf. galicisk coroa 'krone' over for portugisisk coroa og spansk corona; den bestemte artikel er o og a som på portugisisk over for sp. el og la, jf. bynavnet a Coruña. Der er ikke som i spansk diftongering af de vokaler, der på latin var korte, fx galicisk og portugisisk porta 'dør' over for spansk puerta, af lat. porta.

Grammatik

Selvom verbalsystemet er påvirket af spansk, ligner det på flere punkter portugisisk, fx ved at have en personbøjet infinitiv. Også syntaktisk er mange forhold fælles med portugisisk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig