Galdevejssygdomme. På det tegnede diagram ses tv. galdeblæren med et stort antal galdesten i galdeblærens bund; øverst undersiden af leveren. Ud fra denne samles flere små galdegange i den store hovedgaldegang, som har forbindelse med galdeblæren ved dennes udførselsgang, hvorved galdesten dannet i galdeblæren kan trænge ud i hovedgaldegangen. Th. for galdeblæren ses tolvfingertarmen og th. for denne bugspytkirtlen, som ligger under mavesækken øverst th. Hovedgaldegangen munder sammen med bugspytkirtlens udførselsgang ud i tolvfingertarmen. Lige over udmundingen har en galdesten kilet sig fast, således at både galdens og bugspyttets passage forhindres. Dette kan forårsage gulsot og bugspytkirtelbetændelse.

.

Galdevejssygdomme. Ved operation for galdesten i galdeblæren fjernes denne helt. Her ses den opklippede galdeblære med resterne af dens udførselsgang tv. Galdeblæren indeholder tre karakteristiske, lidt kantede galdesten, som hver er ca. 1 cm store. Deres sorte farve skyldes et stort indhold af galdefarvestoffer (bilirubin og biliverdin).

.

Galdevejssygdomme er sygdomme opstået i galdevejene. Den hyppigste årsag til sygdom i galdevejene er galdesten (cholelithiasis), som opbygges af stoffer fra galden. Oftest er det kolesterolsten, som består af kolesterol og calciumsalte. Sjældnere er det pigmentsten, som består af calcium og galdefarvestof (bilirubin). Galdesten dannes i galdeblæren på grund af overkoncentration af kolesterol eller galdefarvestof i galden. Der udfældes krystaller, som gror sammen til sten. Antallet af galdesten kan variere fra én, som kan blive 4-5 cm stor, til adskillige tusinde.

Hos langt de fleste mennesker giver galdesten ikke anledning til symptomer, og mange har galdesten uden at vide det. Galdesten kan give symptomer i form af langvarige, meget kraftige smerteanfald opadtil i maven og forårsage betændelse i galdeblæren (cholecystitis acuta), hvilket giver smerter og feber.

Behandling af galdesten er kun nødvendig i tilfælde af symptomer. Smerteanfald behandles med smertestillende lægemidler. Ved hyppigt tilbagevendende smerteanfald eller betændelse i galdeblæren tilrådes oftest operation. Den mest benyttede behandling er fjernelse af galdesten og galdeblære. Dette indgreb sker som regel ved en kikkertoperation, hvor instrumenter føres gennem bugvæggen via tynde rør (laparoskopisk kirurgi). Nogle galdesten kan knuses med lydbølger og opløses med lægemidler. Denne behandling bruges sjældent i Danmark, da den er langvarig, og mange patienter hurtigt gendanner sten.

Galdesten kan vandre fra galdeblæren ned i galdegangene og forårsage en række sygdomme. Stenene kan stoppe galdens passage til tarmen og medføre gulsot, forårsage betændelse i galdegangene med høj feber eller medføre betændelse i bugspytkirtlen med stærke smerter. Sten i galdeblæren kan påvises ved ultralydundersøgelse. Hos patienter med sten i galdegangene kan påvisningen af stenene ske ved en særlig kikkertundersøgelse, hvor galdegangene gennemlyses med røntgen (ERCP). Galdestenene kan fjernes med instrumenter, som føres gennem kikkerten (se gastroskopi). I sjældne tilfælde kan galdesten passere fra galdeblæren gennem en falsk forbindelse (fistel) til tarmen. Hvis galdestenen er stor, kan den forårsage tarmslyng (galdestensileus) pga. stop i tarmen. Denne tilstand må behandles med akut operation.

Kvinder har hyppigere galdesten end mænd på grund af en øget tendens til galdestensdannelse under graviditeter. Overvægtige mennesker danner hyppigere galdesten end normalvægtige, mens moderat indtagelse af alkohol nedsætter tendensen til galdestensdannelse. Tilbøjeligheden til at danne galdesten kan være arvelig. Hyppigheden af galdesten tiltager med alderen; børn og unge har sjældent galdesten.

De tidligste beskrivelser af galdesten stammer fra 1300-tallet, hvor de første obduktioner fandt sted. Først langt senere blev man klar over, at galdesten kan give anledning til sygdom. Den første operative fjernelse af galdeblæren foregik i 1882. Forekomsten af galdesten varierer. I Kina, Japan og Afrika er galdesten sjældne, mens 10-20% af den voksne befolkning i Europa og USA har galdesten. I visse nordamerikanske indianerstammer forekommer galdesten hos størstedelen af befolkningen.

Kræft i galdevejene er en sjælden sygdom, som kan medføre forsnævring i galdegangene. Herved kan der optræde gulsot, idet galden ophobes i leveren, og galdefarvestofferne trænger over i blodet. Kræftsvulsten kan sjældent fjernes operativt. For at lindre symptomerne kan der lægges et plasticrør (stent) gennem forsnævringen, så der skabes afløb for galden.

I galdeblæren forekommer ofte små, godartede polypper. Behandling af disse er som regel unødvendig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig