gåsemad

Gåsemad, Arabidopsis, planteslægt i korsblomstfamilien. Kun én art forekommer i Danmark, den vidtudbredte Arabidopsis thaliana. Det er en lille, overvintrende, enårig plante med aflange, rosetstillede blade. Stænglen er grenet, 10-30 cm høj, blomsterne er små med hvide kronblade og ret lange, tynde skulper. Det er en almindelig markukrudtsplante, men den findes også på åben bund i klitter og på tørre bakker.

Gåsemad er blevet en modelplante inden for molekylærbiologien, specielt inden for undersøgelser af planters udvikling. Planten kan dyrkes i reagensglas med en generationstid på kun ca. fem uger. Genanalyse og -manipulation af gåsemad er relativt lettere end hos andre planter, fordi den har det mindste kendte plantegenom (ca. 7∙107 basepar DNA).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig