Fyr, kraftig lysgiver til vejledning for søfarten. Fyr anbringes som regel højt, ofte i særlige fyrtårne, der gør det muligt at se kraftige fyr i 20-30 sømils afstand. Energikilden er almindeligvis elektricitet, men gas anvendes også, og lyset samles og styres vha. Fresnel-linser og/eller parabolspejle.
Et fyr identificeres ved dets fyrkarakter, dvs. en sekvens af lys- og mørkeperioder, der gennemløbes på en given tid, og det udsendte lys' farve, hvidt, grønt eller rødt, som tilvejebringes med farvet forsatsglas, der kan være sektoropdelt. Er lysperioderne kortere end de mellemliggende mørkeperioder, benævnes fyret blinkfyr; er mørkeperioderne kortere end de mellemliggende lysperioder, benævnes fyret fyr med formørkelse.
Et af verdens syv underværker var fyrtårnet Faros ud for Alexandria, der bestod i 1700 år frem til år 1400 e.v.t. Danmarks ældste kendte fyr kan ses på tårnet af Sankt Nicolai Kirke i Køge. De første tre danske statsfyr (Skagen, Anholt og Kullen) blev aktive i 1561.
De store danske fyrtårne har på grund af moderne navigationssystemer som f.eks. GPS efterhånden udspillet deres rolle og bevares hovedsagelig af turistmæssige grunde. Flere er nedlagt, såsom Rubjerg Knude (Vestjylland), Hammeren Fyr (Bornholm) og Hyllekrog Fyr (Lolland). Tolv andre fyrtårne er allerede fredede, deriblandt Christiansø Fyr, Skagens hvide Fyr, Anholt Fyr og Hanstholm Fyr. Nakkehoved Fyrs fyrmesterbolig har siden 2006 været indrettet som fyrmuseum.
Se også farvandsafmærkning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.