Fundering. Det Kgl. Biblioteks udbygning, Den sorte diamant, ved havnepromenaden i København. I en byggegrube afgrænset af stålspunsvægge er der lavet en udgravning under havnens vandspejl; udgravningen holdes tør ved hjælp af grundvandssænkning. Der nedrammes betonpæle til fundering af bygningskonstruktionerne; 1996.

.

Fundering, (af lat. fundare 'grunde, grundlægge', af fundus 'grund'), udførelse samt den praktiske udformning af bygværkers fundamentering, dvs. grænsefladen mellem en konstruktion og jorden. Fundering er den praktiske side af ingeniørvidenskaben geoteknik, der beskæftiger sig med jord som byggemateriale.

Ved udformning af funderingen kan konstruktionerne groft inddeles i 1) konstruktioner, der består af jord som byggemateriale, fx naturlige eller kunstige skråninger eller dæmninger, 2) jordfyldte konstruktioner som fangedæmninger, moler og pierer, 3) konstruktioner, der understøtter eller begrænser jord, eksempelvis støttemure, kældervægge, kajvægge og indfatningsvægge for byggegruber og 4) konstruktioner, der overfører mere eller mindre koncentrerede belastninger til jord, fx fundamenter, pæleværker og ankre.

Konstruktionens virkemåde og samspillet mellem konstruktion og jord er dikteret af jordens mekaniske egenskaber; disse egenskaber adskiller sig på væsentlige punkter markant fra menneskeskabte materialer som stål og beton.

Jord er naturligt aflejret på forskellige tidspunkter og under indvirken af geologiske, fysiske og kemiske processer. Byggematerialet jord optræder derfor med stærkt varierende egenskaber ikke blot mellem forskellige aflejringer (ler, sand etc.), men selv inden for små geometriske afstande.

Jordbundsundersøgelser

Jordbundsundersøgelser eller geotekniske undersøgelser for at klarlægge jordens sammensætning og egenskaber er af uvurderlig betydning for en sikker og økonomisk fundering af en konstruktion. Undersøgelser før og under etablering af funderingen skal sikre et hensigtsmæssigt valg af funderingsløsning, der ikke medfører risiko for skader på nabobygværker, samt at belastningerne på konstruktionen føres ned i bæredygtige lag, dvs. lag med tilstrækkelig styrke og stivhed. I undersøgelserne spiller grundvands- og miljøforhold (forurening) en meget fremtrædende rolle.

Ved en undersøgelse på det sted, hvor konstruktionen planlægges opført, udføres der sonderinger, boringer (med optagelse af jordprøver), geofysiske undersøgelser og såkaldte markforsøg. Omfanget bestemmes af jordens og konstruktionens kompleksitet samt af den samfundsmæssige betydning af bygværket. Tolkningen af forsøgene og deres teoretiske baggrund er geoteknik.

Selv de mest omfattende og omhyggelige undersøgelser kan ikke fjerne usikkerheden om jordens beskaffenhed. Dimensioneringen og valget af funderingsløsning bygger derfor ofte på en ret grov arbejdshypotese. I disse tilfælde kan risikoen for delvist eller totalt svigt af konstruktionen kun afhjælpes ved "observationsmetoden", hvor det oprindelige design og udførelsesmetoden løbende justeres på baggrund af observation af jordens opførsel og samspil med konstruktionen under opførelsen.

Problemer

Næsten alle funderingsløsninger involverer udgravning enten for at nå ned til tilstrækkelig gode jordbundsforhold eller pga. konstruktionens udformning (fx dyb parkeringskælder, underføring af vej). Håndtering af grundvandet spiller derfor en afgørende rolle for den praktiske udførelse af funderingen. I de fleste tilfælde løses problemet ved at udføre en grundvandssænkning, hvor vandspejlet sænkes til den ønskede dybde inden for byggeområdet ved at pumpe vand op fra en række filterboringer eller sugespidsanlæg.

En omfattende byggeaktivitet sammen med øget indvinding af grundvand har generelt sænket vandspejlene i de større byområder. Dette har i flere tilfælde medført meget store problemer i form af sætningsskader på ældre huse funderet på træ (træpæle eller slyngværk).

Et andet problem i forbindelse med udførelsen af funderingen er, at jorden også gemmer på vor kulturarv. Mange byggeprojekter bliver forsinket eller opgivet pga. påkrævede arkæologiske udgravninger og endnu flere pga. opdagelse af forurening (kemikalie- eller oliespild). Se også geoteknik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig