Fundering, (af lat. fundare 'grunde, grundlægge', af fundus 'grund'), udførelse samt den praktiske udformning af bygværkers fundamentering, dvs. grænsefladen mellem en konstruktion og jorden. Fundering er den praktiske side af ingeniørvidenskaben geoteknik, der beskæftiger sig med jord som byggemateriale.
Ved udformning af funderingen kan konstruktionerne groft inddeles i 1) konstruktioner, der består af jord som byggemateriale, fx naturlige eller kunstige skråninger eller dæmninger, 2) jordfyldte konstruktioner som fangedæmninger, moler og pierer, 3) konstruktioner, der understøtter eller begrænser jord, eksempelvis støttemure, kældervægge, kajvægge og indfatningsvægge for byggegruber og 4) konstruktioner, der overfører mere eller mindre koncentrerede belastninger til jord, fx fundamenter, pæleværker og ankre.
Konstruktionens virkemåde og samspillet mellem konstruktion og jord er dikteret af jordens mekaniske egenskaber; disse egenskaber adskiller sig på væsentlige punkter markant fra menneskeskabte materialer som stål og beton.
Jord er naturligt aflejret på forskellige tidspunkter og under indvirken af geologiske, fysiske og kemiske processer. Byggematerialet jord optræder derfor med stærkt varierende egenskaber ikke blot mellem forskellige aflejringer (ler, sand etc.), men selv inden for små geometriske afstande.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.