Fristelse er i bibelsk sprogbrug den handling, hvormed Gud sætter mennesket, eller mennesket sætter Gud på prøve. Også Djævelen kan friste mennesket. Det er menneskers tro og tillid til Gud, der fristes eller prøves af Gud selv (Adam og Eva; Abraham) eller af Djævelen (Job; Jesus), og det er Guds almagt og trofasthed, der fristes af mennesker pga. mangel på tro (Israel under ørkenvandringen).
Fadervors sjette bøn, "led os ikke ind i fristelse", forudsætter, at Gud kan friste. Jakobsbrevet 1,13 afviser det: Det er menneskets eget begær, der frister (jf. i øvrigt 1.Thess. 3,5). Da Djævelen frister Jesus i ørkenen (Matth. 4,3), indgår han i Guds plan med Jesus, hvorfor Djævelen her ikke er skildret som en selvstændig ond magt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.