Almindelig fredløs (Lysimachia vulgaris).

.

Fredløs er en slægt af flerårige urter i kodriverfamilien. Slægten har ca. 268 arter, som er udbredt i det meste af verden; flest i den tempererede zone, men også adskillige i tropernes bjerge. De har spredte, modsatte eller kransstillede blade. De helkronede blomster er oftest gule eller hvide.

Faktaboks

Også kendt som

Lysimachia

Danske arter af fredløs

I Danmark findes fem arter: skovstjerne (Lysimachia europaea), pengebladet fredløs (L. nummularia), lundfredløs (L. nemorum), duskfredløs (L. thyrsiflora) og almindelig fredløs (L. vulgaris). Pengebladet fredløs og lundfredløs er begge krybende urter, hvorimod de tre andre arter er oprette urter.

Flere arter dyrkes som prydplanter i haver, hvorfra de af og til forvilder sig. Det gælder bl.a. prikbladet fredløs (L. punctata), hvis naturlige udbredelse strækker sig fra Central- og Sydøsteuropa til det nordlige Iran. I dag har den kraftige bestande ved flere byer, især i hovedstadsområdet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig