Filfisk
Filfisken Meuschenia freycineti fra Australien har rejst piggen forrest på ryggen som forsvar mod rovdyr.
Filfisk
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Filfisk er en familie af karakteristiske kystfisk i ordenen fastkæber. Der kendes 27 slægter med mere end 100 arter, som er udbredt i Atlanterhavet, Stillehavet og Det Indiske Ocean.

Faktaboks

Også kendt som

Monacanthidae

De er fra siden sammentrykte med store hoveder og små munde. Forrest på ryggen har de to pigge, som kan vippes frem; den ene pig er som regel meget mindre end den anden og kan mangle helt. Filfiskene har navn efter deres grove skæl, som får huden til at føles som sandpapir. Den største art er Alutera scripta, som kan nå en længde på ca. 1 m; de fleste filfisk bliver dog sjældent mere end 30 cm lange.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig