Figurtal er tal anbragt i letkendelige mønstre som fx på en terning. Pythagoræerne inddelte tallene efter de figurer, de kan lægges i: kvadrattal, trekanttal, kubiktal og pyramidetal — navne, der til dels stadig anvendes. Det er sandsynligt, at figurtallene gav anledning til læren om differensrækker.