ferekratisk versemål

Det ferekratiske versemål er et antikt versemål, som er opkaldt efter den komiske digter Ferekrates (Pherecrates), der fik opført sine værker i 440’er og 430’erne f.v.t.; han var således nogenlunde samtidig med Aristofanes.

Under Ferekrates’ navn anføres i de gamle metrikker adskillige forskellige vers. Almindelig er formen — ⌣ |— ⌣⌣ |— ⌣ , som også ligner det, man finder i Julius Cæsar Scaligers Poetices libri septem (Om digtekunsten i syv bøger), der dog har en daktyl omsluttet af to spondæer, dvs. —— |— ⌣⌣ |——.