Feltsport er en militær idrætsgren, der kombinerer skydning, orienteringsløb, håndgranatkast, afstandsbedømmelse og kortlæsning. Herhjemme står Dansk Militært Idrætsforbund for at afholde danmarksmesterskaber i sporten.

Til skydeøvelsen skydes der med pistol mod 15 ukendte mål. For hver forbier gives strafpoint.

I orienteringsløbet løbes en mellemsvær eller svær bane på orienteringskort i størrelsesforholdet 1:10.000 eller 1:15.000. Det gælder om at gennemføre hurtigst muligt.

Ved håndgranatkast kastes på 20 meters afstand mod en ring med en diameter på 2 meter. Der kastes på 15 meters afstand mod et vindue på 1,5m X 0.75m og endeligt kastes på 15 meters afstand mod et skyttehul på 1.8m X 0,5m.

Til afstandsbedømmelse skal deltagerne bedømme afstande til 5 mål, der ligger fra 300 – 1.500 meter væk. For hver 10 % der bedømmes forkert, gives et strafpoint.

Ved kortlæsning skal man på 1:50.000-kort stedbestemme 10 mål, der ligger 0,5 – 3 km væk. Der gives op til 8 strafpoint pr. mål.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig