farmakonom

Artikelstart

Farmakonom, tidl. apoteksassistent, person, der har bestået farmakonomeksamen. Uddannelsen, der er normeret til tre år, blev indført i 1958 med det sigte at afløse defektriceuddannelsen. Den omfatter praktisk og teoretisk uddannelse på apotek samt kursusuger på Danmarks Apotekerforenings skole Pharmakon i Hillerød. Uddannelsen er centreret om lægemidler og deres anvendelse, og efter Sundhedsstyrelsens regler har færdiguddannede farmakonomer på apotekerne rettigheder til receptekspedition, vagttjeneste m.m.

Faktaboks

Etymologi
Ordet farmakonom kommer af græsk pharmakon 'lægemiddel' og -nom.

Der er ca. 4500 erhvervsaktive farmakonomer, fordelt med 72 % på private apoteker, 16 % på sygehusapoteker og i staten og 10 % i industrien. Næsten alle farmakonomer er kvinder. Farmakonomer er organiseret i Farmakonomforeningen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig