førstegradsslægtning

En førstegradsslægtning er en persons far, mor, søster, bror, barn. Førstegradsslægtninge som forældre, søskende eller børn er en persons nærmeste biologiske eller blodsbeslægtede slægtninge, også kaldet konsanguinalt slægtskab.

Konsanguilt slægtskab omfatter også andengradsslægtninge, som er en persons bedsteforældre, børnebørn, mostre, morbrødre, fastre, farbrødre, niecer og nevøer. Personer, der er gift ind i en familie, og ikke deler biologisk slægtsskab med den familie, kaldes affinale slægtninge.

Brug af førstegradsslægtning

Slægtskabsgrad anvendes indenfor blandt andet sundhed og jura, hvor det kan være relevant at kunne identificere en persons slægtninge af første grad. Indenfor lægevidenskaben kan det fx være vigtigt at udrede arvelighed af alvorlige sygdomme såsom kræft, så nære slægtninge til en kræftramt person kan modtage genetisk rådgivning i forhold til sygdommen.

Indenfor strafferetten omfatter en persons førstegradsslægtninge blandt andet de personer, de ikke må gifte sig med eller have seksuelle forhold til. I Danmark må fx søskende ikke gifte sig med hinanden, og seksuelle forhold mellem forældre og børn er ikke tilladt. Seksuelle forhold mellem nært beslægtede såsom førstegradsslægtninge betegnes incest.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Familie- og slægtskabsrelationer

Miriam Koktvedgaard Zeitzen
ph.d., Københavns Universitet