Epoche, i den antikke filosofi den skeptiske reaktion over for sanseverdenen, at man undlader at danne sig en opfattelse af, om det, man oplever, er udtryk for noget virkeligt eller ej.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet epoche er græsk for 'holden-tilbage', af epi- og echein 'have, holde'.
Fuldstændig epoche tilrådes i antik filosofi af Arkesilaos, en af hovedskikkelserne i den såkaldte akademiske skepsis, og af Pyrrhon og Ainesidemos.
Se også skepticisme.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.