Edikt, i oldtidens Rom en række bestemmelser, der var truffet af romerske embedsmænd med virkning for deres egen embedsperiode. Særlig vigtigt var prætors edikt, som indeholdt bestemmelser om, i hvilket omfang prætor ville give parterne i en tvist mulighed for at få deres sag påkendt af en dommer, se actio. Prætors edikt udstedtes årligt ved en ny prætors embedstiltrædelse, men efterhånden blev de samme bestemmelser overleveret fra prætor til prætor, indtil ediktet under kejser Hadrian i 100-t. fandt en fast form som edictum perpetuum.