dværg (væsen)

I eddadigtet Vølvens Spådom findes en omfattende opremsning af dværgenavne. Dværgene skabes "af blod fra Brimer / og af Blåens knogler", dvs. sandsynligvis af Ymer, og de udstyres med menneskeudseende og forstand: "i mands billed / mange skabtes". Måske er denne navneremse et senere indskud i digtet, men det er værd at bemærke, at opremsningen placeres tæt på skabelsen, og før menneskeparret bliver skabt. De fleste dværgenavne i digtet kendes kun derfra, men nogle af dem har dog deres egen historie, fx Andvare, der kan forvandle sig til en gedde; Finn, der også optræder i kirkesagn; Durin (og Svalin), der lavede sværdet Tyrfing. Nævnes kan også brødrene Brok og Sindre, der lavede Draupner, Odins ring, og Mjølner, Thors hammer. Også Frejs skib Skidbladner, Odins spyd Gungner, Fenrisulvens lænke, Gleipner, og galten Gyldenbørste er dværges værk. Loke er ofte den, der driller dem og søger at hindre deres kunstfærdige smedearbejder.

I Snorres Edda findes en ejendommelig mytestump om dværgene. Det berettes, at dværgene som maddiker først fik liv i Ymers legeme (dvs. Jorden), og at guderne dernæst gav dem skikkelse og forstand. Ifølge Snorre er det fire dværge, Østre, Vestre, Nordre og Søndre, der bærer himmelhvælvingen, der blev dannet af Ymers hjerneskal. Snorre fortæller også, at de to dværge Fjalar og Galar laver skjaldemjøden af Kvasers blod. Snorre placerer dværge sammen med sortalfer (se alfer).

Dværge optræder i utallige folkeviser, folkeeventyr og folkesagn. Her glider de i nogen grad sammen med andre væsener i bjerge og høje, som fx huldrefolket i vestnordisk og bjergfolket i østnordisk. De er her i udpræget grad skattevogtere, og deres magiske evner yngler til stadighed. Dværge skildres i folketraditionen som små.