Discipel blev i ældre tid almindeligt brugt i betydningen 'elev, lærling'. Nu bruges det mest om en tilhænger af en leders eller en (religiøs eller filosofisk) lærers anskuelser, lære og praksis. Navnene på Jesu tolv disciple findes anført i Det Nye Testamente.

Faktaboks

Etymologi
Ordet discipel kommer af latin discipulus 'elev', oftest sat i forbindelse med discere 'lære', men snarere fra discipere 'opløse, opfatte', af dis- og capere 'gribe'.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig