Dingoen er en primitiv hund, der menes at stamme fra nogle af de tidligst domesticerede hunde i Asien for 6.000-10.000 år siden. Dingoen blev indført til de indonesiske øer og Australien for 3500-4000 år siden. De australske aboriginere benyttede den muligvis som vagthund, men ikke til jagt.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Canis lupus dingo
I dag betragtes dingoen mange steder som et skadedyr, fordi den i tørkeperioder kan forgribe sig på får og kvæg. Normalt lever den af de hyppigst forekommende byttedyr i området.
Den rene dingo trues af opblanding med forvildede tamhunde.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.