De facto-flygtning, person, der ikke opfylder betingelserne i FN's Flygtningekonvention, men hvis forhold er sådan, at andre lignende eller tungtvejende grunde tilsiger, at vedkommende ikke bør sendes tilbage til sit hjemland.

Faktaboks

Etymologi
Betegnelsen de facto kommer af latin de facto 'ud fra, på grundlag af (foreliggende) kendsgerninger'.

De facto-status er administrativt blevet tildelt siden midten af 1960'erne for at beskytte mennesker, der var rejst ud fra kommunistiske lande og ved hjemvenden risikerede en uforholdsmæssig hård straf for forsinket hjemkomst eller ulovlig udrejse. I 1980'erne og 1990'erne blev især krigsmodstandere, forfulgte homoseksuelle og visse grupper på flugt fra borgerkrige anerkendt som de facto-flygtninge. De facto-flygtningestatus blev lovfæstet i 1983 og gav i Danmark stort set samme retsstilling som den, der tildeles konventionsflygtninge.

I forbindelse med ændringer i Udlændingeloven i 2002 blev de facto-flygtningestatus ophævet i Danmark. Folketinget vedtog at erstatte de facto-flygtningebegrebet med beskyttelsesstatus (B-status). B-status omfatter flygtninge, der risikerer dødsstraf, tortur o.l. i deres hjemland, men som ikke omfattes af flygtningebegrebet i FN's flygtningekonvention. Se også flygtninge.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig