Selve ordet dagtilbud indførtes med Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge i 1995, og det har i officielle sammenhænge erstattet betegnelsen daginstitution.
I hverdagsbrug og fx i pædagoguddannelsens specialiseringer er det dog stadig de ovenfor nævnte institutionsbetegnelser, der bruges. Både kommunale, selvejende og private institutioner af disse typer er underlagt dagtilbudsloven, som senest opdateredes i 2022.
Det er kommunernes opgave at sørge for, at det nødvendige antal institutionspladser eksisterer, og kommunen har det overordnede ansvar for dagtilbuddene. Kommunen fører tilsyn med dagtilbuddene, fastsætter mål og rammer, og ophold i dagtilbud har såvel pasningsmæssige formål og sociale og pædagogiske formål. Ministerielt hører dagtilbud under Børne- og Undervisningsministeriet, der fastsætter regler om en række forhold, herunder pladsgaranti, pædagogiske læreplaner, egenbetaling og kvalitet i dagtilbudspædagogikken. Normeringer er dog hovedsageligt et kommunalt bestemt forhold.
86 % af de 1-5-årige børn i Danmark passes i et af de kommunale pasningstilbud. Børne- og Undervisningsministeren fastsætter regler om forældrebetaling og om indkomstgrænser for friplads. Lovens udgangspunkt er, at forældrebetalingen højst skal dække 25 % af driftsudgifterne for pladser for børn indtil skolealderen (30 % fra 2010), og højst 30 % for pladser for børn i skolealderen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.