Cyclamat
Cyclamat anvendes som sødestof enten som natriumsaltet, som er vist her, eller som calciumsaltet eller som den frie cyclaminsyre, alle med E 952
Cyclamat
Af .

Cyclamat er et stærkt sødende sødestof, der er ca. 30 gange så sødt som sukker. Cyclamat fremstilles ved kemisk syntese og kendes ikke i naturen.

Faktaboks

Også kendt som

Tidligere anvendtes både stavemåden cyklamat og natriumcyklohexylsulfamat, der er sødestoffets systematiske navn

Sødestoffet kom i 1969 under mistanke for at være kræftfremkaldende, og dets anvendelse blev forbudt i det meste af verden undtagen i sødetabletter til kaffe og te. Efterfølgende toksikologiske undersøgelser har ikke kunnet bekræfte denne mistanke, der var baseret på fodringsforsøg med rotter. Som for andre syntetiske sødestoffer er der i dag begrænsninger på cyclamats anvendelse baseret på Acceptabelt Dagligt Indtag, ADI.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig