Crottin er en lille fransk gedeost fra Chavignol i Loire med et fedtindhold på 45%. Den har hård, skimmelbevokset skorpe og blød kerne og modnes i ca. tre måneder, hvorved den får en skarp smag og lugt. Skorpens farve varierer fra hvid over brun til sort.

Faktaboks

Etymologi
Ordet er fransk med betydningen 'dyreekskrement', afledn. af crotte 'snavs'.

Crottin har en vægt på ca. 70 g formet og er som de fleste gedemælksoste fremstillet meget salt for at kunne holde sig i længere tid.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig