corioliskraft

Corioliskraft. Luftmolekyler bevæger sig i et vejrsystem fra højtryk mod lavtryk. På den nordlige halvkugle vil luftmolekylerne set i bevægelsesretningen trækkes mod højre pga. corioliskraften, på den sydlige mod venstre. Den samlede bevægelse er en hvirvel, hvis omløbsretning er mod hhv. med uret.

.

Corioliskraft, fiktiv kraft, som virker ved bevægelse i et roterende henførelsessystem, fx ved bevægelse på Jordens overflade. Corioliskraften er vinkelret både på massens relative hastighed i det roterende system og på systemets omdrejningsakse. Roterer systemet mod uret, vil corioliskraften ved bevægelse i systemet således opleves som en kraft, der hele tiden trækker mod højre; roterer systemet med uret, trækker corioliskraften mod venstre.

Faktaboks

etymologi:
Kraften er opkaldt efter den franske ingeniør og matematiker C.G. de Coriolis, 1792-1843.

Corioliskraften er bl.a. forklaringen på, at cykloner på den nordlige og sydlige halvkugle drejer hhv. mod og med uret. Og jernbaneskinner slides hurtigere på den ene side end den anden. Hvilken side afhænger af, om man befinder sig på den sydlige- eller nordlige halvkugle af Jorden. Drejningen af svingningsplanen for Foucaults pendul skyldes ligeledes corioliskraften. For en masse m, der bevæger sig med hastigheden v i et roterende system med vinkelhastigheden ω, er corioliskraften på vektorform: F = -2mω×v.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig