connexin

Connexin, proteinmolekyle i dyrecellers overflademembraner, hvor det i grupper af seks molekyler kan forbinde sig med en tilsvarende gruppe i en nabocelle og danne et connexon, der etablerer en kanal, hvorigennem ioner og små molekyler kan passere fra den ene celles cytoplasma til den andens.

Faktaboks

etymologi:
Ordet connexin kommer af latin connexus, perf.part. af connectere 'knytte sammen, forene', og -in.

Connexoner findes ofte i store klynger benævnt gap junctions eller nexus, der skaber en effektiv elektrisk kobling mellem cellerne, fx i hjertemuskulatur, mens de i andre celler tjener til passage af signalmolekyler og næringsstoffer mellem celler, fx mellem osteocytter i knoglevæv. Under fosterudviklingen spiller de en central rolle i kommunikationen mellem celler under differentieringen af de forskellige væv.

Connexiner spiller en nøglerolle for cellens normale funktion, og molekylerne er overraskende ens hos selv fjernt beslægtede dyregrupper. Hos pattedyr findes der en halv snes undertyper af connexin, som udtrykkes forskelligt i forskellige celletyper hos den samme art. Se også celle (plasmamembranen).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig