cilier

Cilier. Tv. et tværsnit af en cilie eller flagel; forstørret ca. 160.000 gange. Fælles for cilier og flageller er den såkaldte 9+2-struktur, axonema, hvor ni dobbeltmikrotubuli sidder i en ring omkring to enkeltmikrotubuli. Den ydre rings dobbeltmikrotubuli er i kontakt med hinanden ved dyneinarmene, som sørger for ciliens/flagellens bevægelse. Denne sker ved, at dynein glider ned ad et eller flere tubuli, så cilien/flagellen trækkes skæv. Th. er vist flageller og ciliers bevægelsesmønstre. Flagellens bevægelse er nærmest bølgeformet som et piskeslag; en sædcelles flagel kan danne 30-40 bølger i sekundet. Cilien bevæges med et kraftslag og et efterfølgende tilbageføringsslag. Cilier slår normalt 5-10 gange i sekundet.

John Fowlie.

Licens: Begrænset anvendelse

Cilier findes flere steder i kroppen, bl.a. i luftrøret; de er her fremhævet med lysegult; forstørret ca. 1300 gange. Deres opgave er at skubbe fremmedlegemer opad mod svælget, hvor de kan hostes ud. De orange celler er bægerceller, som udskiller slim, hvori fx støvpartikler indfanges.

FOCI.

Licens: Begrænset anvendelse

Cilier, fimrehår, bevægelige udløbere på celleoverfladen; kendes fra dyr og mange encellede organismer. En celle kan have flere hundrede cilier, som hos nogle organismer fusionerer til langstrakte kamme. Cilier kan ved aktive bølgebevægelser bevæge et væske- eller slimlag på cellens yderside.

Faktaboks

Etymologi: Ordet cilie kommer af latin cilium 'øjenvippe, øjenlåg'.

Hos ciliater bruges cilier til bevægelse og fødeindtagelse. Hos snegle og muslinger leder cilier føden gennem fordøjelsessystemet; hos muslinger leder de også vand forbi gællerne. I pattedyrs luftveje leder cilier det slimlag ud, hvori støvpartikler og mikroorganismer opfanges. Hos pattedyrhunnen leder cilier ægcellen gennem æggelederen til livmoderen, og hos hannen transporterer de de endnu ubevægelige sædceller fra testiklen til bitestiklen.

Cilier er 5-15 μm lange og ca. 0,25 μm i diameter. Størstedelen af cilien sidder på ydersiden af cellen, men en lille del, basallegemet, findes på indersiden af cellemembranen. Cilien er beklædt med en forlængelse af cellemembranen, og i den ydre del løber to enkeltmikrotubuli omgivet af ni dobbeltmikrotubuli, tilsammen betegnet axonema. Basallegemet, der kontrollerer ciliens bevægelse, består af ni trillingmikrotubuli, som dannes ud fra cellens centriole.

Flageller

Flageller, også kaldet svingtråde, er bygget over samme grundplan som cilier, men er oftest meget længere og adskiller sig mht. funktion: Cilien transporterer ikke-bevægeligt materiale, mens flagellen, fx den modne sædcelles hale, gør denne selvbevægelig. Flagellater, en gruppe af encellede organismer, bevæger sig vha. en eller flere flageller. Nogle planter, bl.a. koglepalmer, har selvbevægelige hanlige kønsceller, der drives frem af svingtråde.

Bakteriers piskesvingtråde kaldes også flageller, men har en helt anden opbygning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.