En chaussé er en hovedlandevej. Betegnelsen chaussé stammer fra kongerigets store vejforordning af 1793, hvorefter danske veje i de følgende 60 år blev reguleret efter fransk inspiration. Vejene opdeltes herved i tre klasser: hovedlandeveje, mindre landeveje og biveje.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er lånt fra fransk chaussée, vist oprindelig med om en vej belagt med kalksten og afledt af chaux 'kalk'.

Hovedlandevejene blev nyanlagt efter rette linjer mellem landsdelene gennem landskabet, mens de mindre landeveje fulgte de gamle vejforløb mellem købstæder fra arilds tid og bivejene mellem landsbyerne fulgte de markskel, der opstod ved jordenes udskiftning omkring 1800. Bestyrelserne af de forskellige veje udviklede sig til henholdsvis staten, amterne og sognene.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig