Chancelier, fransk betegnelse for kanslerembedet, der også kendes fra resten af Europa. Oprindelig var stillingen besat med en gejstlig, der havde tilknytning til kongen, og som fra 1000-t. forestod kongens kancelli. I takt med kongemagtens vækst i 1100-t. voksede også kanslerens politiske indflydelse, hvilket medførte, at kong Filip 2. August omkring 1200 foretrak at lade embedet stå vakant. I 1300-t. blev embedet besat med ikke-gejstlige, og dets vigtigste funktion blev at "opbevare seglet". Kansleren var øverste chef for retsvæsenet, forestod rådsmøder i kongens fravær og var altid medlem af regeringen. Det var hans besegling, der gav kongelige dokumenter deres retsgyldighed.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet chancelier er fransk og betyder 'kansler', fra middellatin cancellarius, oprindelig 'retsbetjent', senere 'sekretær' og 'administrationschef hos statsoverhovedet'.
Embedet som chancelier blev først afskaffet i 1790, men titlen som seglbevarer, garde des sceaux, lever videre som den franske betegnelse for justitsminister.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.