bromatolog

Artikelstart

Bromatolog, cand.brom., fra græsk broma for mad, var en kandidatuddannelse i fødevarevidenskab, der optog studerende i perioden 1971-91 ved Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole med henblik på beskæftigelse i fødevareindustri og ved fødevarekontrol, samt ved undervisning og forskning inden for ernærings og fødevareområdet. Uddannelsen kombinerede grundlæggende kemi og mikrobiologi med ernæringslære, fødevaremikrobiologi og generel fødevarevidenskab.

Der blev uddannet knap 400 bromatologer, indtil uddannelsen blev grundlaget for nye uddannelser til fødevareingeniør og kandidat i fødevarevidenskab (cand.tech.al), der inden for bachelor/kandidat-systemet siden 1992 er blevet udbudt af Landbohøjskolen og senere Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig