Brandsvampe. Nøgen bygbrand, Ustilago nuda f.sp. hordei. Denne art har blomstersmitte, hvilket betyder, at dens sporer overføres mellem byggens blomster. Bygsorter med meget åben blomstring, dvs. fremmedbestøvede sorter, smittes langt nemmere end sorter med mere lukket blomstring.

.

Brandsvampe, Ustilaginales, ca. 1000 arter af svampe, der aldrig danner frugtlegemer. Brandsvampe snylter på dækfrøede planter, især græsser og halvgræsser. De spredes med såkaldte brandsporer, der dannes i pulverlignende hobe på værtsplantens blade og stængler eller i blomsterne, hvor frøanlæggene ofte totalt ødelægges; planterne får et karakteristisk udbrændt udseende.

Brandsporerne er kugleformede og brunlige med næsten glat, vortet, pigget eller netagtig overflade. De dannes ved afsnøring fra det parasitiske svampevæv, myceliet. Brandsvampe inddeles undertiden i to familier med hver sin form for spiring.

Ustilaginaceae

Den unge brandspore indeholder to haploide kerner (med halve kromosomsæt), som fusionerer til én diploid kerne (med fuldt kromosomsæt). Sporerne spirer herefter med en kort svampetråd, et promycelium, hvori meiosen (reduktionsdelingen) sker. De fire nye, haploide kerner adskilles ved anlæggelse af tre vægge. Hos nøgen havrebrand, Ustilago avenae, kan der fra hvert af de fire rum i forbindelse med delinger af kernerne afsnøres haploide celler, sporidier. Disse kan efter frigørelse danne nye sporidier, eller de kan spire til svampetråde, der fusionerer til et såkaldt parkernemycelium, hvor de haploide kerner ligger parvis. Hos nøgen bygbrand, Ustilago nuda, dannes ingen sporidier. Parkernefasen indledes ved fusion af svampetråde fra samme spore eller ved parvis lejring af kerner pga. fusion af naboceller i samme svampetråd.

Nøgen bygbrand og nøgen havrebrand har blomstersmitte. Fra inficerede aks spredes brandsporerne under kornets blomstring til sunde aks, hvor meiose og parkernefase indledes. Det herved dannede parasitiske væv vokser ind i frøanlæggene. Frøene er derfor inficerede, når de spirer det følgende år, og myceliet vil vokse op med den nye plante. Når akset skrider, dvs. når akset skyder frem af svøbet, vil der i stedet for frugtknuder med frøanlæg være nøgne hobe af brandsporer.

Dækket bygbrand, Ustilago hordei, har spiringssmitte. Brandsporerne er dækket af en skal, der som regel først går itu under høstning eller tærskning. Herved spredes brandsporerne til sunde kerner. Når sæden spirer det følgende år, spirer sporerne også, og svampetrådene trænger ind i kernen og vokser op i værtsplanten.

Tilletiaceae

Hos stinkbrand, Tilletia caries, der parasiterer hvede, er den unge brandspore i parkernefasen. Efter kernefusion, meiose og indtil flere mitotiske delinger af kernerne spirer sporen med et oftest uopdelt (usepteret) promycelium. På enden af dette dannes en krans af sporidier, hvis antal svarer til antallet af haploide kerner i promyceliet, dvs. 4-16. Sporidierne frigøres passivt. De fusionerer parvis, undertiden mens de endnu sidder på promyceliet. Herefter dannes seglformede, sekundære sporidier, der er i parkernefasen. Ved deres spiring indledes den parasitiske fase.

Brandsvampe i landbrugsafgrøder

Angreb af brandsvampe kan være meget tabsvoldende. De fleste brandsvampe spredes med udsæden (dvs. er udsædsbårne), og afsvampning af denne forebygger angreb, som derfor er et langt mindre problem nu end tidligere.

De vigtigste brandsygdomme i korn i Danmark er hvedestinkbrand, nøgen bygbrand, Ustilago nuda f.sp. hordei, og rugstængelbrand, Urocystis occulta. Majs kan angribes af majsbrand, Ustilago maydis. Angreb af stinkbrand viser sig ved, at hvedekernerne indeholder et violetsort pulver af svampesporer, der lugter som sildelage. Angreb af nøgen bygbrand viser sig ved, at bygakset er omdannet til sort sporestøv, som i begyndelsen er omsluttet af hindeagtige avner. Ved angreb af rugstængelbrand ses lange, blygrå striber af sporer på stængler og bladskeder, og aksets skridning forhindres, eller akset bliver brandet og goldt. Majsbrand giver sølvhvide bylder, som indeholder sort sporestøv; alle majsens overjordiske dele kan angribes.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig