Den unge brandspore indeholder to haploide kerner (med halve kromosomsæt), som fusionerer til én diploid kerne (med fuldt kromosomsæt). Sporerne spirer herefter med en kort svampetråd, et promycelium, hvori meiosen (reduktionsdelingen) sker. De fire nye, haploide kerner adskilles ved anlæggelse af tre vægge. Hos nøgen havrebrand, Ustilago avenae, kan der fra hvert af de fire rum i forbindelse med delinger af kernerne afsnøres haploide celler, sporidier. Disse kan efter frigørelse danne nye sporidier, eller de kan spire til svampetråde, der fusionerer til et såkaldt parkernemycelium, hvor de haploide kerner ligger parvis. Hos nøgen bygbrand, Ustilago nuda, dannes ingen sporidier. Parkernefasen indledes ved fusion af svampetråde fra samme spore eller ved parvis lejring af kerner pga. fusion af naboceller i samme svampetråd.
Nøgen bygbrand og nøgen havrebrand har blomstersmitte. Fra inficerede aks spredes brandsporerne under kornets blomstring til sunde aks, hvor meiose og parkernefase indledes. Det herved dannede parasitiske væv vokser ind i frøanlæggene. Frøene er derfor inficerede, når de spirer det følgende år, og myceliet vil vokse op med den nye plante. Når akset skrider, dvs. når akset skyder frem af svøbet, vil der i stedet for frugtknuder med frøanlæg være nøgne hobe af brandsporer.
Dækket bygbrand, Ustilago hordei, har spiringssmitte. Brandsporerne er dækket af en skal, der som regel først går itu under høstning eller tærskning. Herved spredes brandsporerne til sunde kerner. Når sæden spirer det følgende år, spirer sporerne også, og svampetrådene trænger ind i kernen og vokser op i værtsplanten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.