Borgerlige partier er politiske partier, der ikke tilslutter sig en socialistisk ideologi.

Med marxismens påstand om, at det kapitalistiske samfund grundlæggende er opdelt i to hovedklasser — borgerskabet og arbejderklassen — opstilledes historisk en meget forenklet, men bekvem og agitatorisk velegnet modstilling mellem partier, der støttede arbejderklassen (socialistiske partier), og partier, der støttede borgerskabet (borgerlige partier). Denne modstilling blev efterhånden bredt accepteret i den daglige sprogbrug.

Bortset fra modstanden mod socialismen er de borgerlige partier i øvrigt meget forskellige indbyrdes, fx findes der liberale, socialliberale, konservative, kristelige eller fascistiske borgerlige partier.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig