Bohlendach, hvælv- eller kuppelformet tagkonstruktion bestående af lette træribber uden vandrette trækbånd.
Faktaboks
- Etymologi
-
ty. 'planketag'
Ribberne består af to eller flere lag korte planker på højkant, forskudt i forhold til hinanden og samlet med bolte eller pløkke. Overlangs samles de enkelte ribber med vandret liggende brædder. Konstruktionen er materialebesparende og kan spænde over store rum.
Konstruktionstypen kendes fra Tyskland og Frankrig. I Danmark kan den ses i bl.a. Bohlendachhuset på Holmen i København (1801), hvælvet i Københavns Domkirke (1810-1828) og Københavns Hovedbanegård (1911).
Kommentarer (3)
skrev Hans Bendix Pedersen
Jeg ville bruge ordet trænagle i stedet for pløk.
En tømrer ville nok ikke kalde det en pløk. Og jeg mener at ordet nagle også bruges i forbindelse med samlinger i bindingsværk.
Mvh
Hbendixp
svarede Henriette Ejstrup
Hej Hans
Tak for din kommentar. Jo, det kan du have ret i. Jeg lod pløk stå fra Caspars oprindelige tekst, da jeg tænke det var mere en generel forståelsesterm - Benzon, Blegvad og Nielsen skelner på samme måde i Danske Bygnignsudtryk. mht nagel ledte det mig til en længere undersøgelse i forhold til dens forskellighed fra dyvel. Fra de tømrer og snedkere med restaureringskundskab, som jeg har snakket med kan jeg forstå, at der er en 'generationskløft' i forståelse af ordene i fagsproget. Den yngre generation bruger nagel om noget som skal have en større, konstruktiv styrke, mens dyvel er til mindre samlinger, luser mv. Den ældre generation skelner i stedet mellem nagel, som noget der hører skibsbygning til og dermed oftes af metal og har formet hoveder, mens dyvel hører trækonstruktioner til og er mere simple. Er du stødt på nogle lignende forskellige opfattelser af samlingstyperne?
Mange hilsner
Henriette
skrev Hans Bendix Pedersen
Kære Henriette
Tak for et udførligt svar. Når jeg ankede over brugen af ordet pløk i forbindelse med trækonstruktioner, er det fordi, jeg altid har ment at en pløk var noget man slog i jorden og f.eks. tøjrede et telt til eller for den sags skyld en ko. Med hensyn til nagle eller dyvel har jeg ikke nogen præferencer, dog tror jeg nu nok at en håndværker vil ty til ordet dyvel der normalt blev lavet af eg eller asketræ når det skulle være godt men også af alm. knastfrit kærnetræ af fyr.
Mvh
Hbendixp
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.