Bladfugle
Gulpandet bladfugl (Chloropsis aurifrons) fra Indien.
Bladfugle
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Bladfugle er en familie af grønne spurvefugle fra Sydasien. De blev tidligere anset for nære slægtninge til blåfuglene. Der kendes kun en enkelt slægt (Chloropsis) med 11 arter.

Faktaboks

Også kendt som

Chloropseidae

Bortset fra farverne og de kun svagt udviklede næbbørster minder bladfugle om bulbuler, som de sandsynligvis står nær. De er skovfugle med grønne og gule farver, hannerne med sort eller blå strube. Fjerdragten er tæt og blød, benene korte, og næbbet ret langt, let nedadbøjet.

Føden består af frugter, insekter og nektar. De lægger normalt to æg, der udruges af begge mager, som sammen opfodrer ungerne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig