Bladet er den jagtlige betegnelse for hjerte- og lungeregionen på et stykke vildt. På riffeljagt tilstræbes det at placere kuglen netop her på vildtet for hurtigst muligt at sikre det størst mulige blodtab.

Selv om et skud i hjernen eller nakkehvirvlerne ville være umiddelbart dræbende, er det kun ganske sjældent, at det er praktisk muligt og forsvarligt at forsøge at placere skuddet her. Der tilsigtes derfor primært skud "på bladet".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig