Bladdød. Med vanligt vid kommenterede tegneren Bo Bojesen i 1971 i dagbladet Politiken den aktuelle bladdød: - Man begriber ikke, at den ikke er mere. Ak ja; ...nå, men vi skal hjem og se TV-avisen.... Hverken provinsblade eller hovedstadsaviser undgik problemer med svigtende oplag, og det var hårde tider for mange mindre aviser i efterkrigstidens Danmark.

.

Bladdød, hyppigt anvendt betegnelse for efterkrigstidens bladudvikling. Antallet af selvstændige aviser i Danmark halveredes fra 120 til 60 i perioden 1945-70. Siden da er der yderligere sket en reduktion, bl.a. gennem fusioner.

Bladdøden indebar et sammenbrud af Danmarks klassiske politiske presse, firebladssystemet; af et områdes normalt 3-4 lokale aviser blev kun én tilbage, mens de andre tabte både læsere og annoncer og til sidst ophørte.

I provinsen havde bladdøden efter 2. Verdenskrig karakter af naturlov. Den største avis i et konkurrenceområde ekspanderede; de mindre stagnerede, svækkedes og døde. Hvor bladdøden i provinsen resulterede i lokale monopoler, var to tredjedele af salget i hovedstaden allerede i mellemkrigstiden blevet samlet omkring Berlingske Tidende og Politiken samt deres frokostaviser B.T. og Ekstra Bladet. Herudover har Jyllands-Posten ekspanderet kraftigt som landsavis uden for hovedstaden. Det ligeledes landsdækkende dagblad Børsen og har overlevet i kraft af sin stærke position hos et nichepublikum af erhvervsdrivende, mens Information og Kristeligt Dagblad har overlevet via økonomisk støtte fra engagerede læsere samt tilskud fra Dagspressens Finansieringsinstitut. Derimod måtte det mere specifikt politiske Aktuelt lukke i 2001. Erhvervsbladet lukkede i 2011.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig