bjergbane

Bjergbane, fællesbetegnelse for tandhjuls-, tov- eller svævebane til transport ad stejle bjergskråninger, hvor stigningen er for stejl for traditionelle jernbaner (adhæsionsbaner). En traditionel jernbanes stigning er normalt 10-25‰. Banen Myrdal-Flåm i Norge er med sine 55‰ blandt de stejleste adhæsionsbaner i verden. Nærtrafikbaner som sporveje, S- og undergrundsbaner med lette elektriske tog er ofte anlagt med større stigninger.

Bjergbaner kan kun trafikeres af specielt materiel og er derfor isolerede fra andre baner. De har størst betydning i turist- og vintersportsområder. Betydelig regionaltrafik har Brünig-banen mellem Luzern og Interlaken i Schweiz; ca. 15 km af banens 75 km er tandhjulsbane. Kendte turistbjergbaner er Zugspitz-banen i Sydtyskland (tandhjulsbane til 2590 m.o.h., derfra svævebane til 2950 m.o.h.) og Jungfrau-banen i Schweiz (verdens højeste tandhjulsbane til 3454 m.o.h.). Se også svævebane, tandhjulsbane og tovbane.