Biostatistik, anvendelse af statistiske metoder til undersøgelse af biologiske problemstillinger. Fra slutningen af 1600-t. anvendtes i England teoretisk-statistiske metoder til at systematisere opgørelser af antallet af levende og døde i de forskellige aldersgrupper i befolkningen, og biostatistik har således grænseflade til demografi (befolkningsbeskrivelse) og forsikringsmatematik.

Den britiske statistiker Ronald Fisher udviklede i 1920'erne og 1930'erne teorien for planlægning og analyse af forsøg med udgangspunkt i planteavl: I det såkaldte randomiserede (tilfældige) blokforsøg fordeles de forskellige kornvarieteter og behandlinger over forsøgsmarken. Biostatistikken benytter de fleste af den teoretiske statistiks planlægnings- og analyseværktøjer, og biostatistiske problemstillinger har været afgørende drivkræfter i udviklingen af mange vigtige generelle statistiske teknikker.

Et bærende princip i biostatistisk forsøgsplanlægning er tildeling af forsøgsenheder til behandlingsmetoder og forsøgsbetingelser (under ét forsøgsfaktorer) ved et tilfældighedsprincip (randomisering). For det første afbalanceres kendte såvel som ukendte irrelevante faktorers indflydelse på undersøgelsesresultatet. For det andet kan det matematisk beskrives, hvorledes resultaterne vil fordele sig, såfremt de forskellige forsøgsfaktorer gav samme resultat (nulhypotesen). Randomiseringsprincippet anvendes også i klinisk-medicinske undersøgelser med patienter eller frivillige forsøgspersoner, hvor nye behandlingsmetoder sammenlignes med eksisterende (eller med en skinbehandling, placebo) ved tilfældig tildeling. Dette forudsætter de involveredes samtykke og reguleres af internationale konventioner som fx Helsinkikonventionen.

Biostatistiske analysemetoder

I forbindelse med landbrugsforsøg udviklede Fisher variansanalysen til at bedømme variationer mellem forsøgsfaktorer i forhold til den empirisk bestemte variation i forsøget. Studier af sygdommes udbredelse i befolkningen og forsøg på afdækning af deres risikofaktorer (epidemiologi) har givet vigtige impulser til udviklingen af analyse af binære data, dvs. data, som antager en af to mulige værdier (rask/syg). Et tredje vigtigt område er analysen af censurerede levetidsdata. Levetiden for nogle af de observerede individer er ikke kendt, fordi individerne stadig var i live ved sidste observation. Regressionsanalyse er meget udbredt for alle tre arter af data, når resultaters afhængighed af forklarende faktorer skal kvantificeres.

Specielle biostatistiske områder

Statistiske tankegange er særlig nært og naturligt knyttet til genetiske problemer, fordi fordelingen af arveanlæggene i den tvekønnede reproduktion foregår efter en biologisk tilfældighedsmekanisme. I studier af naturlige populationer forekommer en række specielle teknikker, fx i forbindelse med vurdering af levetid for fisk: Under hvilke betingelser kan man slutte fra en observeret størrelsesfordeling af fangede fisk i fiskerihavnene til, hvor længe de enkelte fisk lever i havet? Eller ved tælling af hvaler eller fugle, hvor en meget anvendt teknik er line transect method; en observatør bevæger sig langs en linje i skoven hhv. på havet og registrerer alle fugle hhv. hvaler. Hvor mange er der i skoven hhv. pr. arealenhed hav? Matematiske modeller for epidemiers udvikling anvendes ved vurdering af vaccinationsstatistikker, fx for at begrænse risikoen for, at gravide kvinder får røde hunde med deraf følgende fare for misdannelse af barnet. Eksempler på aktuelle udviklingsområder i biostatistik er risikovurderinger i forbindelse med mere generelle anvendelser af statistik i miljøforskning (environmetrics); og nye teknikkers anvendelse i retsmedicin, hvor specielle blodprøver enten kan udelukke eller snarere sandsynliggøre, at en person er far til et barn eller har begået en bestemt forbrydelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig