Statens administration af Lov om biblioteksvirksomhed udøves af Slots- og Kulturstyrelsen, som mere generelt yder faglig rådgivning til kulturministeren og bidrager til gennemførelse af regeringens målsætninger på kulturområdet.
DBC Digital A/S er en data- og it-virksomhed, der ejes af kommunerne gennem KL (Kommunernes Landsforening). Den producerer og digitaliserer metadata til de danske biblioteker samt udvikler og driver bibliotekernes fælles it-infrastruktur.
Slots- og Kulturstyrelsen underbygger bibliotekernes opgave med at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Styrelsen varetager en række ansvarsområder fastlagt i Lov om biblioteksvirksomhed og understøtter udviklingen på biblioteksområdet.
Som myndighed har Slots- og Kulturstyrelsen blandt andet ansvaret for at indgå og forvalte rammeaftale med centralbibliotekerne samt gennemføre udbud om den nationale kørselsordning. Styrelsen forvalter aftalerne med DBC Digital og Det Kgl. Bibliotek om registrering af nationalbibliografien.
Endvidere administrerer styrelsen Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre, hvis formål er at understøtte bibliotekernes opgave med at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.
Slots- og Kulturstyrelsen står også for administration af Lov om biblioteksafgift.
Efter at staten pr. 1. januar 2020 havde solgt sine aktier i Dansk Bibliotekscenter A/S til KL, skiftede virksomheden i maj 2020 navn til DBC Digital A/S. I forbindelse med salget blev statens betaling til registrering af metadata samt drift og udvikling af bibliotek.dk og den biblioteksprofessionelle database overført til kommunerne via bloktilskuddet. Den af KL ejede virksomhed KOMBIT A/S administrerer aftaler om den fælles it-infrastruktur og metadata med DBC Digital.
DBC Digital registrerer alle bøger, film, musik mv., der udkommer i Danmark, til den danske nationalbibliografi. Samtidig forsynes materialer, der er særlig relevante for folkebibliotekerne, med supplerende biblioteksdata, som er målrettet brugen i folkebibliotekerne.
Den fælles it-infrastruktur (databaser, databrønd, webservices), som drives og udvikles af DBC Digital, er grundlag for:
DBC Digital driver bibliotek.dk, hvor alle borgere kan søge og bestille bøger, artikler mv. hjem fra alle landets biblioteker og få dem leveret på deres eget lokale bibliotek. Endvidere rummer bibliotek.dk registreringer af web-dokumenter.
DBC Digital har desuden en række andre internettet- tjenester, såsom Filmstriben, Faktalink og Forfatterweb. Adgang forudsætter, at man er tilknyttet et bibliotek eller en skole, for hvis brugere der er tegnet abonnement.
Det statslige engagement i de lokale folkebiblioteker startede med en bevilling til folkebogsamlinger på finansloven fra og med 1882. I 1910 blev Statens Bogsamlingskomite etableret. I 1920 blev Lov om statsunderstøttede biblioteker vedtaget enstemmigt af både Folketinget og Landstinget, og Statens Bibliotekstilsyn blev oprettet som central instans. I 1954 blev navnet ændret til Bibliotekstilsynet.
Rigsbibliotekarembedet blev oprettet i 1943 med henblik på at varetage fælles opgaver og koordinering af forskningsbibliotekerne. Da Bibliotekstilsynet blev nedlagt med udgangen af 1989, blev tilsynets funktioner overflyttet til Rigsbibliotekarembedet, som fra 1990 skiftede navn til Statens Bibliotekstjeneste.
Statens Bibliotekstjeneste skiftede i 1997 navn til Biblioteksstyrelsen.
Den 1. januar 2007 blev Mediesekretariatet fusioneret med Biblioteksstyrelsen til Styrelsen for Bibliotek og Medier. Denne styrelse blev fusioneret 1. januar 2012 med Kunststyrelsen og Kulturarvsstyrelsen til Kulturstyrelsen.
Den 1. januar 2016 blev Kulturstyrelsen lagt sammen med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme til Slots- og Kulturstyrelsen.
I 1937 blev i Statens Bibliotekstilsyn oprettet en afdeling for trykte kartotekskort. I 1939 blev etableret den selvejende institution Folkebibliotekernes Bibliografiske Kontor (FBK) med opgaverne udgivelse af fælleskataloger og vejledninger. FBK overtager i 1942 udgivelsen af trykte kartotekskort. I 1963 skifter FBK navn til Bibliotekscentralen (BC).
I 1974 starter inddatering til en bibliografisk database (BC-basen), som kom til at rumme BC’s registreringer til nationalbibliografien og yderligere data for de titler, som der udgives trykte kort på. Basens navn bliver i 1984 ændret BASIS. I forbindelse med at folkebibliotekerne tog edb i brug til registrering af den lokale beholdning, blev BASIS udvidet til at medtage disse informationer.
I september 1991 går BC konkurs som følge af tab på datterselskabet BC Inventar. Oktober 1991 bliver Dansk BiblioteksCenter as (DBC) etableret med Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Kommune og Gyldendal som ejere. I december 1991 indgås en aftale mellem Kulturministeriet og DBC om DBC’s registrering, opbevaring, publicering og distribution af nationalbibliografiske data.
Forskningsbibliotekerne startede i 1978 det fælles katalogiseringsprojekt SAMKAT, senere ALBA/SAMKAT. senere igen blot ALBA. Det skete i regi af Forskningsbibliotekernes EDB-kontor (FEK) under Rigsbibliotekarembedet og fra 1990 Statens Bibliotekstjeneste.
På det første fælles ledermøde efter etableringen af Statens Bibliotekstjeneste blev foreslået, at BC’s BASIS og FEK’s ALBA blev lagt sammen til en fælles database. Dette blev forsinket af BC’s konkurs, så først i 1993 faldt aftalerne om den fælles biblioteksprofessionelle database DanBib på plads. Med starten af 1994 gik DanBib i luften, i første omgang med data fra ALBA og fra juli 1995 indgår også data fra BASIS.
I forbindelse med en revision af Lov om biblioteksvirksomhed i 2000 blev registreringerne af DanBib gjort direkte tilgængelig for alle med brugergrænsefladen bibliotek.dk, som giver alle borgere mulighed for at søge og bestille materialer hjem fra alle landets biblioteker til afhentning på det bibliotek, hvor borgeren er låner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.