betænkning

Udvalgsbetænkninger er rapporter, der indeholder en oversigt over et folketingsudvalgs aktiviteter. Forslag henvises normalt efter første behandling i folketingssalen til nærmere granskning i et af Folketingets udvalg. Udvalgsbetænkningen indeholder eventuelle ændringsforslag og de forskellige partiers holdning til forslaget eller sagen. Der kan forekomme både flertals- og mindretalsindstillinger. Betænkningen er grundlag for anden behandling i salen. Lovforslag sendes undertiden til fornyet udvalgsbehandling inden tredje og sidste behandling i folketingssalen. Udvalget kan da afgive en tillægsbetænkning. Folketinget kan ikke vedtage et lovforslag, hvis udvalget ikke har skrevet en udvalgsbetænkning.

Kommissionsbetænkninger er ofte større rapporter, som et ekspertudvalg – benævnt kommission, udvalg, arbejdsgruppe m.v. – skriver som oplæg til arbejdet med kommende lovgivning eller som afdækning af en sag. En kommissionsbetænkning ligger altså tidsmæssigt før et lovforslag og foregår i regeringens regi. Kommissionsbetænkninger kan have meget forskellig størrelse alt efter sagens omfang.

Kommissionsbetænkninger er nummereret i én nummerrække på tværs af emneområderne siden 1951 – og betegnes derfor også som ”nummererede betænkninger” for adskille dem fra betænkninger fra Folketingets udvalg – og fordi det ansvarlige udvalg ofte ikke er en kommission.

Ikke alle statslige kommissioner afgiver betænkninger: rapporter fra undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner betegnes således som beretninger.

Alle nummererede betænkninger er skannet og kan downloades fra Det Kgl. Bibliotek.

• Folketinget
• Det Kgl. Bibliotek
• kommissionsbetænkning

• Det Kgl. Biblioteks service for centraladministrationen vedr. betænkninger