En nyere variation af en bestikkasse, her i gement plastik.

.

Bestikkasser, kommer frem i England i første halvdel af 1700-tallet. De kan have form som en firkantet blok eller være med svunget forside. Låget er skråt eller lige, og der er fineret med valnød, mahogni eller andet ædeltræ. Sjældnere er de af massivt ædeltræ. På nogle bestikkasser har man lagt marketteri, eller de er lakerede med kineserier. Særlig fornemme er bestikkasser belagt med plader af havskildpaddeskjold og med drevne og støbte sølvbeslag.

Bestikkassens indre, hvor der er plads til knive og gafler – undertiden også til skeer – er betrukket med fløjl eller læder. I klassicismen bliver idealet urneformede bestikkasser. Bestikkasser kaldes undertiden knivkasser, men det er sjældent, at de kun er til knive.

Artiklen stammer fra Antikguiden, Gyldendal 2008.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig