Benporcelæn, eng. bone china, porcelæn fremstillet af porcelænsmasse, som er tilsat 40-50% hvid benaske. Det blev først fremstillet i England (Bow) i 1748, senere også andre steder i Europa, bl.a. Sverige.

Benporcelæn blev også benyttet i forbindelse med produktion af blødt porcelæn i bl.a. England og Frankrig (Sèvres). Det har siden ca. 1800 været den mest udbredte form for porcelæn til service i England og USA; det har en fin elfenbenshvid farve, er blødere, mere holdbart og billigere end almindeligt porcelæn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig