Beja er et af de kushitiske sprog. Det tales af mellem 1 og 2 million bejaer, som er beduiner, der lever langs Rødehavskysten i Sydegypten, i Sudan og i det allernordligste Eritrea.
Faktaboks
- Etymologi
-
af tu-bedawiya 'beduinsproget'; navnet beja er dermed beslægtet med ordet beduin.
- Også kendt som
-
bedja
De vigtigste dialekter i Sudan er bishari og hadendowa. Bejasproget indtager en særstilling blandt de kushitiske sprog, derved at ca. 60% af verberne bøjes i person og køn ved tilføjelse af en forstavelse. Disse verber danner nutid med indskudt -n- , fx idif 'han gik', indif 'han går'.
Bejaerne formodes at være efterkommere af oldtidens blemmyer, der beboede omtrent det samme område nord for Aksumriget.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.