begonie

Begonie, planteslægten Begonia er med over 1600 arter langt den største i familien Begoniaceae, der er vidt udbredt i troper og subtroper. Det er urteagtige planter med asymmetriske bladplader, hvoraf også navnet skævblad. Nogle arter, knoldbegonier, har underjordiske knolde. Stænglerne er sukkulente og stærkt vandholdige, og bladene har ofte smukke farvetegninger. De oversædige, enkønnede blomster har et 4- eller 5-talligt, farvet bloster; frugterne er oftest vingede kapsler.

Begonie er en af de mest alsidige prydplanter i kraft af de mange former og farver på blomster og blade, men også pga. sin blomstringsvillighed og nemme pasning. Begonia minor blev dyrket allerede i 1777, og i dag findes over 10.000 hybrider og varianter, men det er ganske få arter, der danner grundstammen i forædlingsarbejdet.

Der er i princippet fem hovedtyper: Bladbegonier, julebegonier (som er hybrider af Lorrainebegonie), elatiorbegonier, hybrider af B. semperflorens og knoldbegonier. Bladbegonier er kraftige planter med uanseelige blomster, men med stærkt farvede blade, ofte i rødviolette toner. Julebegonie har store lyserøde eller hvide blomster, mens elatiorbegonier dækker næsten hele spektret af blomsterfarver, undtagen blåt og violet. Til udplantning i haven anvendes isbegonie, som har små kødede blade og lilla blomster, samt knoldbegonie, der har et rigt blomsterflor og store skæve blade.

Da de fleste begonier oprindelig stammer fra højereliggende dele af tropiske regnskove, er de både fugt- og varmekrævende. En enkelt undtagelse er B. socotrana fra Socotra, en lille ørkenø syd for Den Arabiske Halvø. Denne art har fået stor betydning i forædlingen, både fordi den er mindre tørkefølsom og fordi den blomstrer om vinteren; den er indkrydset i både jule- og elatiorbegonier.