Bedriftsværn er et brand- og redningsberedskab på større eller brandfarlige virksomheder, som i fredstid kan være en integreret del af virksomhedernes sikkerhedsorganisation.

Faktaboks

Også kendt som

Virksomhedsberedskab

Under krise eller krig skal bedriftværn, indtil der kommer hjælp, med eget udstyr redde tilskadekomne samt begrænse og slukke brande.

Kommuner kan pålægge bedriftværn

Kommunerne har jf. Beredskabsloven §37 hjemmel til at pålægge offentlige myndigheder og offentlige og private virksomheder og institutioner at have et bedriftværn.

Tidligere skulle virksomheder og institutioner med mere end 75 ansatte have bedriftsværn, men efter ændringer af Beredskabsloven er det efter år 2000 op til kommunerne at afgøre, hvorvidt en virksomhed eller institution skal oprette bedriftsværn.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig