Bananpalme med klase af bananer og blomst.

.

Banan. Fotografi fra marked i Mysore, Indien.

.

Bananer.

.

Banan, Musa, slægt i bananfamilien med ca. 45 vildtvoksende arter i tropisk Afrika og Asien. Den er blandt verdens største urter og er ofte trælignende, da bladskederne danner en falsk stamme. Bladpladen kan være op til 3-4 m lang og 1/2 m bred, bladranden er hel, men splittes op langs sidenerverne af vejr og vind. Der dannes en stor, endestillet blomsterstand med klaser af hunblomster nederst og hanblomster (med fem støvbærere) i spidsen. Frugten er et bær med læderagtig ydre væg og en blød indre masse med store, sorte frø. Se også bananfamilien.

Faktaboks

Etymologi
Ordet banan kommer af spansk og portugisisk banana, opr. et vestafrikansk ord.
Også kendt som

Musa

Som stueplante anvendes den hollandske dværgbanan, M. acuminata, der kun bliver få meter høj og har ca. 30 cm brede blade. De største eksemplarer kan sætte spiselige frugter. Banan er følsom for skadedyr.

Spisebananer, M. paradisiaca og M. nana, er sterile hybrider, der ikke danner frø. Dyrkede bananer stammer sandsynligvis fra det indomalajiske område, hvorfra de spredtes allerede før de europæiske opdagelsesrejser. Banan kræver et tropisk klima, rigelig nedbør, næringsrig jord og læ.

Verdensproduktion

Den årlige verdensproduktion er ca. 107 mio. ton (2013). Banan produceres overalt i de humide troper, især i højlandet, men hovedproduktionsområderne er Syd-Sydøstasien (Indien og Filippinerne), Caribien (Honduras og Costa Rica) og den fugtige tropiske del af Sydamerika (Brasilien, Ecuador og Colombia). Omtrent 1/6 af produktionen eksporteres af store firmaer til Vesteuropa, USA, Rusland og Japan.

Anvendelse af banan

Banan spises rå, naturel eller i desserter som frugtsalat og banana split. Anvendes også stegt, grillet eller flamberet. Nogle sorter koges, ristes eller bruges til fremstilling af alkoholiske drikke. Indgår i asiatiske køkkener tillige i hovedretter, fx nasi goreng. Melbananer er særlig stivelsesrige varieteter og er i enkelte områder i Centralafrika (bl.a. i Uganda) en vigtig del af den daglige ernæring, enten kogte, ristede eller som bananmel. Manilahamp laves på Filippinerne af fibrene fra tekstilbananens, M. textilis', bladskeder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig