baluchtæpper

Baluchtæpper. Dette knyttede tæppe fra anden halvdel af 1800-t. har i midterfeltet det såkaldte mina khani-mønster med blomster på en dybblå bund; tæppets ender er fladvævede.

Baluchtæpper, beluchtæpper, er blevet fremstillet af folkeslag, bl.a. balucher, der oprindeligt levede som nomader i områder i det østlige Iran, vestlige Afghanistan og den vestlige del af Pakistan. Ud over knyttede tæpper har balucherne også udført tasker i mange former, saltposer, saddeldækkener, fladvævede duge og bånd m.m. Disse arbejder er karakteristiske ved farveholdningen, med rød — overvejende i rustfarvede nuancer — dyb blå, (sort)brun og lidt hvid; i bedetæpper er ofte anvendt brun kameluld. Enestående er kantsyningen over to eller fire kædetråde med sort eller brunt gedehår. Mønstrene er enkle, ofte med et geometrisk præg, og ulden er gerne god og glansfuld.

I nyere tid er nomadekulturen gået i opløsning, og ca. 1940 begyndte man at knytte baluchtæpper på værksteder i kommercielt øjemed. De fleste nyere tæpper er af ringe kvalitet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig